Ældre nyheder - nyhedslager


Spis ikke kalktabletter uden samtidigt tilskud af magnesium

Januar 2008

Kalktabletter som monoterapi øger risikoen for blodprop i hjerte og hjerne.

 

I januar 2008 offentliggjorde British Medical Journal i deres webudgave en videnskabelig artikel med ovenstående dystre budskab.
1.471 raske kvinder over 55 år blev tilfældigt opdelt i to grupper, en på 732, som i 5 år indtog et tilskud af calciumcitrat, og en gruppe på 739, som tog placebo.
Det viste sig, at der i gruppen, som indtog kalktabletter, var betydelig stigning i risikoen for blodprop i såvel hjernen som hjertet. Forfatterne er overraskede over resultatet og tager forbehold, indtil det er nærmere undersøgt med flere studier. 

Men behøver vi vente fem år til på et nyt studie af dette resultat? Er det ikke forudsigeligt? De fleste, som har erfaring med brugen af mineraler i sygdomsforebyggende øjemed er udmærket klar over, at man aldrig må tage calcium uden at tage magnesium samtidigt. Nøglen er nemlig magnesium....

 

…Jamen mangler vi da magnesium

Ja, det gør vi. Over 70% af befolkningen får ikke en gang det anbefalede daglige tilskud på 300 mg magnesium. 

 

Hvorfor ikke? 

Kosten er efterhånden blevet mere og mere magnesiumfattig. Dels har industrialiseringen af kosten betydet et stort tab af magnesium i det færdige produkt, og dels spiser vi mindre grønt, hvori der netop findes

 

magnesium, og når vi så koger grøntsagerne, så hælder vi magnesiummet ud med kogevandet. 

 

Desuden mister mange ældre magnesium, fordi de tager vanddrivende medicin eller fordi de drikker for meget kaffe. 

 

…Der er derfor ikke noget overraskende i det opnåede resultat, og det skulle ikke være nødvendigt at vente mange år på at tage ekstra magnesium sammen med sit calciumtilskud. Dette vil gavne ikke blot muskler, hjerte, hjerne og knogler, men også en lang række processer i kroppen, som er afhængige af de mere end 300 enzymer, som magnesium er nødvendige for.

 

Altså: Aldrig tage calcium uden magnesium!

Claus Hancke

 

Kilde:

Vitalrådets nyhedstjeneste 17. januar 2008
(Teksten er her forkortet – se den fulde tekst og litteraturhenvisninger på www.vitalraadet.dk)

 

Tag halvt så meget magnesium som calcium. Med andre ord – check at dine kalktabletter, foruden D-vitamin, også indeholder magnesium. Hvis ikke, så skift mærke.

 

En varieret kost er slet ikke nok, og en almindelig vitaminpille er heller ikke nok

15.januer 2008

 

I de seneste år er vi ofte blevet advaret mod at tage kosttilskud, vitaminer, mineraler o.s.v. Den sædvanlige besked har været, at vi får tilstrækkeligt med disse ting i en varieret kost.

Heldigvis er befolkningen efterhånden blevet tonedøv over for disse udsagn, og noget tyder på at befolkningens sunde fornuft har ret. Det lader til, at der er en særdeles stor sundhedsgevinst ved at tage et bredt spektrum af vitaminer, mineraler og mange andre tilskud. I en artikel i Time Magazine i 1992 var der et interview med en senere navnkundig vitaminmodstander Victor Herbert, professor ved Mount Sinai Medical School. "Vi får al den næring, vi behøver, fra den mad vi spiser, ekstra tilskud giver bare en dyr urin".

 

Dette letkøbte ordspil skulle i de næste 15 år blive et mantra for de mere fundamentalistiske vitaminmodstandere i den medicinske verden. Imidlertid er det efterhånden umuligt at lukke øjnene for den tiltagende
mængde videnskab, der næsten dagligt viser en eller anden sundhedsgevinst ved at supplere sin kost med diverse tilskud. Et interessant studie blev i 2007 publiceret i Nutritional Journal af en række forskere fra Berkeley University i Californien. Studiet er det første af sin art, hvor man på en gruppe mennesker med et meget stort vitamin-forbrug har målt sundhedsparametre, som er almindeligt anerkendt som risikofaktorer.

 

Samtlige parametre viste værdier, som enhver læge må tolke som lavere risiko for sygdom i den gruppe, der havde det største vitaminforbrug. I studiet var der tre hovedgrupper.

Den første gruppe fik ingen tilskud til kosten, den anden fik en enkelt vitaminpille hver dag og den tredje var storkonsumenter i mindst 20 år af en lang række tilskud.

Det hurtige budskab fra denne undersøgelse er, at den gruppe, som fik en lang række forskellige kosttilskud hver dag, var langt den sundeste gruppe, målt ved en række biomarkører for livsstilssygdomme som f.eks.
homocystein, CRP, HDL-kolesterol, triglycerider, LDL-kolesterol, ferritin, blodsukker og blodtryk, lige som storforbrugerne subjektivt vurderede deres generelle helbredstilstand klart bedre end de to andre grupper.

 

 

I undersøgelsen var der 278 storforbrugere af kosttilskud, 176 som fik en enkelt multivitamin dagligt, og 602, som ikke fik andet end "en varieret kost". Over 50% af storforbrugerne indtog bl.a. et multivitamin-mineral, vitaminerne. B, C, D, E og betacaroten samt EPA, lechitin, coenzym Q10, flavenoider og meget andet. Mange kvinder tog ekstra GLA og probiotika og mange mænd tog zink, hvidløg, savpalme og sojaprotein.

Som det sig hør og bør i en ordentlig undersøgelse, blev der også taget blodprøver, som målte, om de indtagne kosttilskud nu også blev optaget i kroppen, og der blev justeret for forskelle på alder, køn, socioøkonomisk status, uddannelse, BMI og lignende.

 

Resultaterne var slående. Til trods for at man har målt en rabiat gruppe storforbrugere, som har  taget virkelig mange kosttilskud igennem 20 år, og sammenlignet med de, som blot tager en enkelt multivitamin eller intet andet end "en varieret kost", så var der ingen bivirkninger af dette meget store forbrug af kosttilskud. Og her skal vi endda huske på, at i USA er doseringen af vitaminer og mineraler mangefold større end i Danmark, hvorfor mange af disse vitamin-doser faktisk ikke var i kosttilskudsdoser, men i lægemiddeldoser. 

 

Alligevel var der ikke rapporteret bivirkninger. Derimod var der en  slående forskel i de parametre, som sædvanligvis anvendes af lægevidenskaben til at estimere en risikoprofil. Der var et fald i CRP (en inflammations-parameter, som forbindes med risiko for bl.a. blodprop i hjertet), bedring i forholdet mellem total-kolesterol og HDL-kolesterol, fald i homocystein, triglycerider, blodsukker, blodtryk og ferritin.

Da vitamin-C ofte skældes ud for at øge optagelsen af jern, er det interessant, at jerndepoterne, målt ved ferritin, var lavere i den gruppe, der tog mest vitamin-C. 

 

For specielt danske læsere vil det også være interessant at bemærke, at i gruppen af storforbrugere var vitamin-E koncentrationen dobbelt så høj og betacaroten-koncentrationen tre gange så høj som hos ikke-brugere. Her i Danmark er dette tidligere blevet betragtet som risikofaktorer, men det er der altså ikke belæg for mere, snarere tværtimod. Det er ligeledes ganske pudsigt, at det var storforbrugerne af kosttilskud,
som subjektivt bedømte deres helbred bedst, til trods for at denne gruppe var ældre end ikke-brugerne. Oftest er det jo vitamin-nihilisterne, som "ikke kunne drømme om at tage vitaminer", som siger, at de har det aldeles fremragende. Men sådan er det reelle billede altså ikke, når man undersøger det seriøst på en større gruppe.

 

Ikke blot har dette studie dokumenteret nytteværdien på helbredet ved at tage et bredt spektrum af tilskud til kosten, men har også dokumenteret, at det er ganske sikkert at indtage et så stort tilskud igennem 20 år,  -ja ligefrem overordentlig gavnligt. Den gruppe, som i gennemsnit havde taget 17 (sytten!) forskellige kosttilskud igennem 20 år, havde en betydeligt bedre sundhedstilstand og risikoprofil, end den gruppe der blot havde taget en enkelt multivitaminpille og endnu bedre end den gruppe, som slet ikke havde taget noget tilskud til kosten.

 

Studiet siger ikke hermed, at det er nødvendigt at tage 17 forskellige kosttilskud, for at bevare et godt helbred, men det rammer en solid pæl igennem de fundamentalistiske dommedagsprofetier som forgæves har  advaret befolkningen om faren ved langtidsindtagelse af store mængder kosttilskud, vitaminer og mineraler. Og endnu en gang demonstreres det, at myndighederne direkte kunne gavne den danske befolknings sundhedstilstand ved en mindre restriktiv administration af EU's kosttilskudsdirektiv og lægemiddeldirektiv.

 

Læge Claus Hancke

 

Kilde:
Vitalrådets nyhedstjeneste 15. januar 2008
(se litteraturhenvisninger på www.vitalraadet.dk

 

 

Ulla Poulsen   •   Rolighedsvej 27 Vester Aaby   •   5600 Faaborg   •   Tlf. 62 61 67 27   •   Mobil. 29 24 32 02   •   post@ullapoulsen.dk